ADHD

Tanker omkring ADHD.

ADHD udvikles i alderen op til 6 år. Alderen fra 0 til 6 år, er den alder, hvor handlekraft, selvstændighed, viljestyrke og selvbevidsthed bliver skabt. Det er i virkeligheden her, at jeg’et udvikles og derfor skal det enkelte barns “jeg” plejes. Man kan ikke kæmme alle børn over en kam.

ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder

Oversat:
Attention = Opmærksomhed
Deficit = Underskud
Hyperactivity = Hyperaktivitet
Disorder = Uorden

Frit oversat: Uorden i aktiviteten grundet manglende opmærksomhed.

ADHD er i virkeligheden børn, der er opmærksomhedssvigtede. Børnene har kun forældrene nogle få timer om dagen. I disse få timer skal der handles ind, der skal laves mad, bades osv. Ungerne bliver hevet ud af sengen tidligt om morgenen og de skal samtidig også helst være oppe om aftenen, så forældrene kan have glæde af dem.

Kvalitetstid sammen med ungerne er ophøjet, MEN kvalitetstid er ofte ensrettet på trods af, at børn er forskellige og det er her, at kæden hopper af. Nogle børn har brug for hygge/nygge og andre børn har brug for at jage naboens kat. Ved at ensrette sin omsorg gør man de aktive børn en bjørnetjeneste, ved at være omsorgsfuld.

Ja, jeg elsker mine børn vil enhver forældre sige og det er helt sikkert også rigtigt, men det kan med alle kravene være svært, også at være fuldt ud tilstede. Resultatet kan nemt blive, at børnene får en masse ”frynsegoder” såsom legetøj, fjernsyn på værelset, computer, nintendo, wii osv. som opdragende beskæftigelse, grundet manglende tid.

Og så det andet scenarie: Ja, jeg elsker mine børn, derfor beskytter jeg dem. Jeg sørger for at gribe dem, når de skal lære at gå – jeg pakker dem ind i vat, så de ikke kommer til skade – jeg fjerner stearinlysene, så de ikke brænder sig – sætter trappegitter op, så de ikke falder ned og slår sig. Senere kører dem til børnehave, skole, og sport = bagsædebørn, curlingbørn, drivhusplanter og hvad de ellers bliver kaldt – her kan de børn med krudt i være potentielle ADHD’er.

Så ADHD børn er ikke noget særligt ud over, at de mangler den rette opmærksomhed. ADHD børn er opmærksomhedssvigtede børn og det at kalde dem børn fra en anden planet, englebørn, indigobørn eller bare det, at give dem en diagnose, er en flugt fra ansvaret som forældre.

De børn der udvikler ADHD, er de børn, der ikke via sin egen fantasi, der ikke via forældre eller bedsteforældre får den opmærksomhed, de kræver. Det er oftest børn med krudt i røven. De børn, der IKKE udvikler ADHD og det er heldigvis de fleste, får opfyldt deres opmærksomhedsbehov, enten ved selv at gå og tulle rundt langs nedlagte jernbaner eller være i pleje hos en virkelig god dagplejemor. Summa summarum er ADHD kun et råb om hjælp – en hjælp, der består af at kende sit barn og vide, hvad der skal til for, at dette barn føler sig tryg. Der kan i den sammenhæng ikke skrives, hvad DET er, det er her, en forældre skal ind og lære og gøre. Selv 2 søskende har vidt forskellige behov.

© Jali Centret