Diabetis

Et bud på psykologien omkring Diabetes er, at den opstår hos mennesker, der er ekstreme i henhold til enten orden eller overblik. Det vil sige, at de kører helt oppe på de høje nagler for at få overblik. De kan ikke udstå uorden i hverken tanke, handling eller miljø. De bliver let nervøse, hvis de stilles over for opgaver, der ikke er forudset. De kan med andre ord ikke slappe af. Problemet er, at diabetikere kan bekymre sig for meget, for at få alt til at balancere og gennem processen slider de sig selv i laser.

At det er svært at komme ud af diabetiker rollen giver sig selv, da deres omgivelser også ser dem som ekstreme og dermed får de tilført endnu mere brænde til bålet. Dette skyldes projektions mekanismen som gør at det du tænker om andre, rent faktisk rammer dem.

Den eneste måde, en diabetiker kan få det bedre eller helt slippe af med sin sygdom på, er ved at lære at slappe af. Det er her ikke nok med at lære at meditere. Det i sig selv kan næsten ikke lade sig praktisere, for de vil synes, at de sidder og spilder deres tid.

Der ER en grund til, at de ikke kan slappe af og den skal findes. De skal simpelthen lære at sænke deres hjernesvingningsfrekvens. Som bivirkning vil deres blodsukker falde og dermed kan de helt undvære Insulin. Så en diabetiker kan hjælpe sig selv ved at lære at slappe af i hverdagen. Lade 5 og 7 være lige og ikke bekymre sig om noget som helst.

© Jali Centret