Glødepæren

Den optimale situation mellem en klient og en behandler, kan sammenlignes med en glødepære.

Der er 2 tråde i en glødepære. Den ene repræsenterer klienten, den anden repræsenterer behandleren

Tror klienten på behandleren og tror behandleren på et positivt resultat med den pågældende klient og sig selv, er der skabt en forbindelse imellem de 2 tråde og forudsætninger for succes, er til stede.

Nu kan der komme “lys” i pæren. Nu er det bare at sætte strøm til og så er chancen for succes næsten givet. At sætte strøm til, betyder at udføre en behandling eller indlede et behandlingsforløb.

Det er fuldstændig lige meget, hvilken behandlingsform, der er tale om. Det kan være huslægen, der skriver en recept ud på nogle grønne piller, det kan være Maren i kæret, der helbreder via potter og pander, det kan være Klaus på heden, der spår i kaffekrums, det kan være akupunktøren, der stikker nåle i her og der, det kan være psykologen, der kommer med lange udredninger om livet og rygsækken.

Behandlingsformen er IKKE vigtigt, men energien mellem 2 mennesker ER.

Huslægen har desværre ikke den mulighed, for at opbygge dette forhold, da de kun har 7-10 minutter at gøre godt med. De er afhængige af, at klienten har tilliden på forhånd og med den adgang til internettet der er idag, er det blevet langt sværere at være huslæge.

Desværre ser vi også alternative behandlere, der indleder behandlinger, hvor symbiosen ikke er på plads. Ofte er det behandlere, der har større fokus på, at der skal penge i kassen, end på at hjælpe. Man skal jo gerne kunne leve af det, siger de. Den eneste måde at komme til at leve af sin klinik på, er ved at have succes.

Succes får man ved at tænke på, at der skal 2 til en vals.